Hans Tilkowski
Hans Tilkowski | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Hans Tilkowski | ||
Født |
12. juli 1935 Dortmund, Tyskland | ||
Død | 5. januar 2020 (84 år) | ||
Position | Målmand | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1955-1962 | Westfalia Herne | 219 | (0) |
1963-1967 | Borussia Dortmund | 81 | (0) |
1967-1970 | Eintracht Frankfurt | 40 | (0) |
Landshold | |||
1957-1967 | Vesttyskland | 39 | (0) |
Træner for | |||
1970 | Werder Bremen | ||
1970-1972 | 1860 München | ||
1973-1976 | FC Nürnberg | ||
1976-1977 | Werder Bremen | ||
1978 | FC Saarbrücken | ||
1981 | AEK Athen | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.
Information med symbolet hentes fra Wikidata.† Kampe (mål). |
Hans Tilkowski (født 12. juli 1935 i Dortmund, Tyskland, død 5. januar 2020)[1] var en tysk fodboldspiller (målmand) og -træner.
Han spillede i løbet af karrieren for Westfalia Herne, Borussia Dortmund og Eintracht Frankfurt.[2] For de to sidstnævnte nåede han at spille i alt 121 kampe i Bundesligaen, og med Dortmund var han med til at vinde både DFB-Pokalen og Pokalvindernes Europa Cup.
Tilkowski spillede desuden, mellem 1957 og 1967, 39 kampe for det vesttyske landshold.[3] Han var den tyske reservemålmand under VM i 1962 i Chile.[4] Ved VM i 1966 i England var han avanceret til førstemålmand, og var en del af holdet der nåede finalen.[5] Her kunne han dog ikke forhindre et 2-4 nederlag. Dermed var han også målmanden der blev passeret af Geoff Hurst ved det berømte fantom-mål, den måske mest berømte scoring i fodboldhistorien, hvor bolden via overliggeren slog ned bag Tilkowski på/bag mållinjen, hvorefter den sprang i spil igen. På trods af store vesttyske protester fra blandt andet Tilkowski dømte kampens schweiziske dommer mål.
Efter sit karrierestop begik Tilkowski sig desuden som træner. Han stod blandt andet i spidsen for Werder Bremen, 1860 München og FC Nürnberg.
Titler
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Den tyske målmand Hans Tilkowski er død, bt.dk, 6. januar 2020, hentet 11. januar 2020
- ^ "Footballdatabase.eu: Hans Tilkowski". Hentet 2011-04-05. (engelsk)
- ^ "National-Football-Teams.com: Hans Tilkowski". Arkiveret fra originalen 16. april 2012. Hentet 2011-04-05. (engelsk)
- ^ "RSSSF.com: World Cup 1962". Hentet 2011-04-04. (engelsk)
- ^ "RSSSF.com: World Cup 1966". Hentet 2011-04-04. (engelsk)